{"id":16,"date":"2025-01-31T14:47:14","date_gmt":"2025-01-31T14:47:14","guid":{"rendered":"https:\/\/ideologi.dk\/?page_id=16"},"modified":"2025-09-19T15:04:28","modified_gmt":"2025-09-19T15:04:28","slug":"afhandling","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/afhandling\/","title":{"rendered":"Afhandling"},"content":{"rendered":"\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Abstract<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvordan vi hj\u00e6lper hinanden med at \u00e6ndre vores samfund til det bedre?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e6rv\u00e6rende unders\u00f8gelse konkluderer, at vi skal betragte vores samfund fra et ideologisk perspektiv, dvs. at vi skal se p\u00e5 os selv og vores ideer videnskabeligt, s\u00e5 vi individuelt og kollektivt kan benytte ideologien som rettesnor for vores handlinger.<\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Forord<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne unders\u00f8gelse er mit bidrag til at skabe fred, velstand og hygge for alle verdens mennesker.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Unders\u00f8gelsen lever ikke op til videnskabelige kriterier, men pr\u00f8ver via en induktiv tilgang at se &#8220;m\u00f8nstre\u201d, som s\u00e5 oph\u00f8jes til videnskab og sandhed. Der er ikke angivet kilder, for alt ligger frit tilg\u00e6ngeligt p\u00e5 internettet, men unders\u00f8gelsen er bygget op over IMRAD-strukturen for at lette formidlingen og forst\u00e5elsen af indholdet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Unders\u00f8gelsens konklusion er s\u00e5ledes b\u00e5de en befaling, en lektion og en instruktion, men den skal blandt t\u00e6nkende mennesker l\u00e6ses som et opl\u00e6g til refleksion og debat.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Thomas Larsen, K\u00f8benhavn, 16. december 2024<\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Indholdsfortegnelse<\/h1>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Abstract<\/li>\n\n\n\n<li>Forord<\/li>\n\n\n\n<li>Introduktion\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Metode<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Unders\u00f8gelse af menneskehedens mange ideer\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>De teistiske ideer<\/li>\n\n\n\n<li>De filosofiske ideer<\/li>\n\n\n\n<li>De videnskabelige ideer\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Den sociologiske id\u00e9<\/li>\n\n\n\n<li>Den biologiske id\u00e9<\/li>\n\n\n\n<li>Den psykologiske id\u00e9<\/li>\n\n\n\n<li>Den astronomiske id\u00e9<\/li>\n\n\n\n<li>Ledelsesvidenskab<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>De politiske ideer<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Diskussion\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Konklusioner\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Delkonklusion 1: Alle ideer har f\u00e6lles tr\u00e6k<\/li>\n\n\n\n<li>Delkonklusion 2: Alle ideer har tre elementer<\/li>\n\n\n\n<li>Delkonklusion 3: De fire ideer<\/li>\n\n\n\n<li>Delkonklusion 4: De tre kriser\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Konklusion: En ny videnskab: Ideologien<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Perspektiver<\/li>\n\n\n\n<li>Humanismen skabelsesberetning<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Introduktion<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ser man p\u00e5 verdens forskellige samfund, s\u00e5 springer det i \u00f8jnene, at der er store forskelle p\u00e5 vores vilk\u00e5r, fx i velstand, i kvinders og b\u00f8rns rettigheder, i borgernes retssikkerhed, i Gini-koefficienten og i udbredelsen af vold. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis vi s\u00e6tter den pr\u00e6mis, at min nabos vilk\u00e5r smitter af p\u00e5 mine vilk\u00e5r, s\u00e5 m\u00e5 det ogs\u00e5 g\u00e6lde, at en forbedring af min nabos vilk\u00e5r gavner mig, og at det s\u00e5ledes vil gavne os, hvis vi hj\u00e6lper hinanden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 baggrund af denne forst\u00e5else er det meningsfuldt at unders\u00f8ge sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvordan forbedrer vi hinandens vilk\u00e5r?<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Metode<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Unders\u00f8gelsen bygger p\u00e5 f\u00f8lgende pr\u00e6misser:<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Ledelse<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Indenfor ledelsesvidenskaben taler man om \u201dvision\u00e6r ledelse\u201d, alts\u00e5 om at lederen skal fort\u00e6lle medarbejderne, hvilken retning virksomheden skal bev\u00e6ge sig. Undlader lederen dette, s\u00e5 arbejder medarbejderne ikke sammen, og s\u00e5 taber virksomheden penge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Parallelt skal lederen af et samfund fort\u00e6lle borgerne om sin id\u00e9, s\u00e5 alle oplever sig som en del af f\u00e6llesskabet. Undlader lederen dette, s\u00e5 modarbejder borgerne hinanden, og s\u00e5 g\u00e5r samfundet til grunde.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Id\u00e9<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er den gr\u00e6ske filosof Platon, som er ophavsmand til begrebet \u201did\u00e9\u201d. Han mente, at alle f\u00e6nomener, dvs. alt vi kan sanse eller t\u00e6nke, m\u00e5tte v\u00e6re blevet skabt efter en skabelon, alts\u00e5 at vores virkelighed er en virkeligg\u00f8relse af vores egne eller andres ideer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I daglig tale kender vi ideer som \u201d-ismer\u201d, fx socialisme, liberalisme eller teisme, og vi ved, at disse ideer skaber meget forskellige samfund. Tager vi Platons forst\u00e5else et skridt videre, s\u00e5 m\u00e5 det g\u00e6lde, at hvis en person eller et samfund \u00e6ndrer sin id\u00e9, s\u00e5 vil personens eller samfundets virkelighed ogs\u00e5 \u00e6ndre sig.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Udvikling<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udvikling beskriver grundl\u00e6ggende, at noget forandrer sig til det bedre. Dette kan g\u00e6lde for b\u00e5de individer og for samfund.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det centrale ved udvikling er, at den kan beskrives. N\u00e5r den beskrives, s\u00e5 kan vi ogs\u00e5 styre vores egen og hinandens udvikling.<\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Unders\u00f8gelse af menneskehedens mange ideer<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er den grundl\u00e6ggende p\u00e5stand i denne unders\u00f8gelse, at man, for at kunne \u00e6ndre sin id\u00e9 og dermed kunne forbedre sine vilk\u00e5r, f\u00f8rst skal indse, at ens nuv\u00e6rende virkelighed bygger p\u00e5 en id\u00e9. Dette er i sig selv en skels\u00e6ttende erkendelse, som endda indbefatter, at vi ikke blot bygger vores liv p\u00e5 en enkelt id\u00e9, men p\u00e5 mange og ofte modstridende ideer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Unders\u00f8gelsen af menneskehedens ideer vil for hver id\u00e9 inkludere en kort beskrivelse, en illustration og en analyse med udgangspunkt i f\u00f8lgende tre sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>En&nbsp;<strong>skabelsesberetning:&nbsp;<\/strong>Hvordan opstod livet?<\/li>\n\n\n\n<li>Et&nbsp;<strong>verdensbillede:&nbsp;<\/strong>Hvad best\u00e5r vores verden af?<\/li>\n\n\n\n<li>En\u00a0<strong>moral<\/strong>: Hvad skal vi g\u00f8re for at blive lykkelige?<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gennemgangen af hver enkelt id\u00e9 afsluttes med en kommentar, og unders\u00f8gelsen er struktureret i genre og i en nogenlunde historisk r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">De teistiske ideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Teismen er \u201dideen om en gud\u201d (<em>af gr\u00e6sk teo = gud<\/em>), og denne gruppe af ideer omtaler vi som religioner. De religi\u00f8se ideer er menneskehedens tidligste fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 livet og s\u00e5ledes p\u00e5 at skabe orden i kaos, og de kan opdeles i tre grupper:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Animistiske ideer<\/li>\n\n\n\n<li>Polyteistiske ideer<\/li>\n\n\n\n<li>Monoteistiske ideer<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">De animistiske ideer<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I f\u00f8lge den animistiske id\u00e9, ogs\u00e5 kaldet naturreligioner, er alt, herunder dyr, planter og ting, gennemstr\u00f8mmet af en \u201d\u00e5nd\u201d (p\u00e5 latin: anima). Menneskets opgave er at skabe balance i forholdet til denne \u00e5nd, ved fx at takke dyrets sj\u00e6l n\u00e5r man har sl\u00e5et det ihjel for at spise det, og i s\u00e6rligt vanskelige situationer s\u00f8ger man alt efter verdensdel hj\u00e6lp hos en heks, shaman eller medicinmand for at genoprette balancen.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Ofte fort\u00e6lles om to dyr, fx en r\u00e6v og en edderkop, som parer sig og dermed skaber universet.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket lever \u201di gud\u201d, dvs. i en verden, hvor alt, fx dyr, planter, sten, ting eller steder, er gennemstr\u00f8mmet af Den Store \u00c5nd.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r mennesket viser respekt for verden, fx gennem ofringer, og s\u00e5ledes lever et liv i balance med naturen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag findes der ikke natursamfund, da der stort set ikke findes \u201dnatur\u201d tilbage i verden, men man kan se rester af animistiske ideer blandt anarkister og personer, som vil \u201dtilbage til naturen\u201d, eller som frygter et \u201dKlima-Ragnarok\u201d. Man kan ogs\u00e5 finde personer, der er hekse eller shamaner som erhverv, og som s\u00e6lger hj\u00e6lp til at finde sin indre, naturlige balance gennem indtag af euforiserende stoffer.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">De polyteistiske ideer<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De polyteistiske ideer ses fx i de afrikanske, gr\u00e6ske, \u00e6gyptiske, nordiske og hinduistiske mytologier, og if\u00f8lge denne id\u00e9 er det ikke l\u00e6ngere en \u201d\u00e5nd\u201d, som mennesket skal forholde sig til, men et antal guder. Guderne kan ligne dyr eller mennesker, og de har forskellige funktioner, fx for krig, for s\u00f8fart og for nydelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det centrale i de polyteistiske ideer er myterne, alts\u00e5 fort\u00e6llingerne om guderne. Fokus skifter s\u00e5ledes fra at v\u00e6re i balance med naturen til at kunne forst\u00e5 sociale normer og beg\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den pr\u00e6-hinduistiske kultur i Indien har en samling af skrifter, Vedaerne, som foruden at berette om livets skabelse og om guderne ogs\u00e5 giver detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Denne beskrivelse fort\u00e6ller, hvordan menneskets sociale udvikling forl\u00f8ber.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">L\u00e6ren fort\u00e6ller om energi-felter i kroppen, Chakras. Man kan, ved hj\u00e6lp af b\u00f8n, ofringer, meditation, faste eller yoga, komme i kontakt med energierne og \u00e6ndre dem og dermed sit liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De syv chakras har f\u00f8lgende betydning startende nedefra:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-88\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">1.Vores livsenergi, 2.Vores seksualenergi, 3. Vores selvkontrol, 4. Vores k\u00e6rlighed, 5. Vores udtryksevne, 6. Vores fornuft og 7. Vores forbindelse til det guddommelige.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den sociale udvikling sker ved, at vi tager kontrol over vores livsenergi og vores seksualitet med et bevidst valg. Herefter f\u00e5r vi adgang til de \u201d\u00f8vre\u201d, finere dele af vores liv, nemlig k\u00e6rligheden, kommunikationen med omverdenen, fornuften og vores indsigt i os selv som guddommelige v\u00e6sner.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: En eller flere guder skabte verden.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som bliver styret af guder.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi l\u00e6rer af fort\u00e6llingerne om guderne.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De polyteistiske ideer er f\u00f8rste skridt til, at mennesket bliver en del af et folk, og til at de gr\u00e6nsel\u00f8se vidder bliver til nationer. De polyteistiske ideer er ligesom animismen i vid udstr\u00e6kning blevet fortr\u00e6ngt af andre ideer, men de ses stadig udbredt i Indien og i blandingsreligioner som Voodoo, hvor figurer og ritualer fra Yoruba-religion blandes med katolicismen.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">De monoteistiske ideer<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I de monoteistiske ideer, som kender vi som J\u00f8dedom, Kristendom og Islam, er der kun \u00e9n gud, men der kan ses \u201crester\u201d fra b\u00e5de animisme og polyteisme. I Kristendommen optr\u00e6der fx b\u00e5de \u201cHellig-\u00e5nden\u201d, gudelignende v\u00e6sner som engle og d\u00e6moner samt halvguder, fx Jomfru Maria og Jesus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det centrale er \u201cGuds ord\u201d, alts\u00e5 de love, som st\u00e5r nedskrevet, og disse love er ikke fort\u00e6llinger, som individet frit kan tolke, men bud. Dette afspejler en samfundsudvikling, som rummer b\u00e5de skriftsprog og et hierarki, alts\u00e5 et pr\u00e6stev\u00e6lde, hvor ikke mindst truslen om Satan og Helvede, er redskaber til opdragelse af st\u00f8rre samfund.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-2.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-89\"\/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Jahve\/Gud\/Allah skabte jorden p\u00e5 seks dage.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Den gode Gud er oppe i himlen, mennesket er p\u00e5 jorden og den onde Satan nede i Helvede.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi f\u00f8lger gudens bud.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De monoteistiske ideer er grundlaget for det hierarkiske samfund, hvor en enev\u00e6ldig leder sidder p\u00e5 samfundets top med kun den alm\u00e6gtige Gud over sig. Omvendt \u00e5bner disse ideer for det individuelle forhold til gud og dermed til, at medlemmerne af samfundet kan udvikle sig individuelt.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-17.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-105\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Illustrationen viser \u201cGud\u201d i f\u00e6rd med at skabe universet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ser man overordnet p\u00e5 disse tre typer religi\u00f8se ideer, s\u00e5 \u00e6ndrer menneskets id\u00e9 sig radikalt fra den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende \u00e5nd til flere guder til \u00e9n Gud. Parallelt hermed sker der en udvikling, hvor mennesket identificerer sig med sin klan til at v\u00e6re en del af et folk og til at v\u00e6re et individ med individuelt ansvar for sig selv og sit individuelle efterliv.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">De filosofiske ideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som et eksempel p\u00e5 den samfundsudvikling, som er denne unders\u00f8gelses omdrejningspunkt, s\u00e5 udg\u00f8r fremkomsten af de gr\u00e6ske filosoffer et interessant skifte. Datidens gr\u00e6ske samfund var ikke blot s\u00e5 h\u00f8jt udviklet, at det havde kunstf\u00e6rdige templer til forskellige guder, handel med fjerne lande og et skriftsprog, men nu kunne man nedskrive sine egne tanker!<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Sokrates<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sokrates, som muligvis er en fiktiv person, og hvis navn p\u00e5 forunderlig vis betyder \u201cF\u00e6llesskabsskaber\u201d, alts\u00e5 so- (af social) + -krat (af skaber), har lagt navn til den sokratiske dialog. Hans id\u00e9 var, at man ved at tale sammen kunne blive klogere p\u00e5 sig selv og hinanden og s\u00e5ledes ville kunne finde l\u00f8sninger til f\u00e6lles gavn.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-3.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-90\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som bekendt n\u00e6gtede hans naboer at blive klogere og d\u00f8mte ham derfor til d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Platon<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Platon er opfinderen af begrebet \u201cid\u00e9\u201d. If\u00f8lge ham var der \u201cbag\u201d f\u00e6nomenerne, alts\u00e5 den virkelige, fysiske verden, en verden af ideer, og disse ideer skulle j\u00e6vnf\u00f8r Platons forst\u00e5else fungere som en art arkitekttegning, som virkeligheden var skabt ud fra.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-4.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-91\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Platons skelnen mellem id\u00e9 og f\u00e6nomen har dannet grundlag for &#8220;t\u00e6nkningen&#8221;, alts\u00e5 det, som vi kalder at reflektere \/ at forholde sig til noget \/ at mentalisere \/ at betragte sig selv udefra. Platon har s\u00e5ledes skabt grundlaget for al samtale og udvikling.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Aristoteles<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Aristoteles havde et begreb, som han kaldte Phronesis.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-5.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-92\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ordet phronesis udtales \u201dfronesis\u201d og betyder fornuft. Ordet er i familie med det gr\u00e6ske ord&nbsp;<em>phren<\/em>, som ogs\u00e5 betyder fornuft, og som kendes fra frenologien, alts\u00e5 den videnskab, hvor man ved at kigge p\u00e5 et menneskes kranium mener at kunne beskrive personens personlighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den fulde betydning af ordet phronesis f\u00e5r man dog f\u00f8rst, n\u00e5r man s\u00e6tter et a- foran ordet. Herved opst\u00e5r ordet&nbsp;<em>afronesis<\/em>, alts\u00e5 \u201dufornuft\u201d eller \u201ddumhed\u201d. Man kan nu skimte datidens gr\u00e6keres mening om mennesker fra&nbsp;<em>Afrika&nbsp;<\/em>med&nbsp;<em>afroh\u00e5r&nbsp;<\/em>samt om mennesker, der tilbeder&nbsp;<em>Afrodite&nbsp;<\/em>eller indtager&nbsp;<em>afrodisiaka<\/em>, nemlig at de var vilde og uciviliserede og befandt sig p\u00e5 et udviklingstrin langt under gr\u00e6kernes oph\u00f8jede kultur.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-6.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-93\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Disse tre filosofiske ideer adskiller sig v\u00e6sentligt fra deres samtids polyteistiske id\u00e9, alts\u00e5 den gr\u00e6ske mytologi:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: F\u00e6nomenerne, alts\u00e5 virkeligheden er opst\u00e5et p\u00e5 baggrund af en id\u00e9.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket er blandt mennesker.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi taler sammen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med filosofien forst\u00e6rkes udviklingen mod individualitet, dvs. at mennesket fra at v\u00e6re underlagt en gud og en konge bliver ansvarlig for sin egen lykke.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">De videnskabelige ideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Oversat til dansk betyder id\u00e9 et \u201cbillede\u201d, alts\u00e5 det billede af noget virkeligt, som dukker op i vores hoved som en l\u00f8sning, n\u00e5r vi skal l\u00f8se et problem. Ordet &#8220;id\u00e9&#8221; adskiller sig s\u00e5ledes fra ordet \u201cfantasi\u201d, alts\u00e5 et billede af noget uvirkeligt, men mellem virkelighed og fantasi findes videnskaberne, som via fantasien skaber en ny virkelighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De videnskabelige ideer ben\u00e6vnes som -logi og -nomi, og den viden, som blev til videnskaberne, er opsamlet gennem \u00e5rtusinders studier. Med start i astronomien, metallurgien og alkymien fik videnskaben i gennem 1800-tallet tilf\u00f8jet biologien, sociologien, psykologien, \u00f8konomien, fysikken, kemien, l\u00e6gevidenskaben og mange andre videnskabsomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00e6lles for de videnskabelige ideer er, at de s\u00f8ger nye m\u00e5der at g\u00f8re tingene p\u00e5, og at de har flyttet skaberkraften fra gud til mennesket. Videnskaben tilbeder ikke en skabergud, men beundrer skabermennesket, dvs. de videnskabsm\u00e6nd\/-kvinder, som skaber noget nyt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her f\u00f8lger en gennemgang af udvalgte videnskabelige ideer:<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Den sociologiske id\u00e9<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8r videnskaben om samfundsudvikling, alts\u00e5 sociologien, opstod omkring 1850, s\u00e5 fandtes der allerede forskellige samfundsformer. Disse samfundsformer findes i vores sprog:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201d-arki\u201d har r\u00f8dder i dels&nbsp;<em>archi<\/em>, som betyder&nbsp;<em>en hersker&nbsp;<\/em>og&nbsp;<em>at herske<\/em>, og dels i&nbsp;<em>arc<\/em>, som betyder&nbsp;<em>muremesterbue<\/em>. Tilsammen fort\u00e6ller -arki, hvem som har magten og er samfundets \u201carkitekt\u201d, og begrebet bruges i nogle klassiske sammenh\u00e6nge:<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">-arkier<\/h4>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>-arkier, fx\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>patriarkier og matriarkier beskriver samfund, som ledes af henholdsvis en fader\/han eller en moder\/hun, og begrebet bruges ogs\u00e5 til at beskrive den m\u00e5de, som dyr organiserer sig. Blandt primater, fx mennesker, chimpanser og gorillaer, er det en patriark, som leder flokken, mens det hos kv\u00e6g, bier og elefanter er en matriark.<\/li>\n\n\n\n<li>monarkier ledes af \u00e9n person<\/li>\n\n\n\n<li>oligarkier ledes af de rigeste<\/li>\n\n\n\n<li>hierarkier ledes af de gejstlige.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>anarkier har slet ikke nogen leder af samfundet<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">-kratier<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201d-krati\u201d betyder&nbsp;<em>at regere<\/em>. Ogs\u00e5 her findes en r\u00e6kke klassiske sammenh\u00e6nge, hvor begrebet bruges:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>autokrati, enev\u00e6lde<\/li>\n\n\n\n<li>plutokrati, rigmandsv\u00e6lde<\/li>\n\n\n\n<li>teokrati, pr\u00e6stev\u00e6lde<\/li>\n\n\n\n<li>demokrati, folkev\u00e6lde<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Det indiske kastesystem og St\u00e6ndersamfundet<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fra Indien kender vi kastesystemet, som deler samfundets indbyggere op i grupper kaldet \u201dkaster\u201d. Begrebet kan via engelsk \u201dto cast\u201d overs\u00e6ttes til \u201dst\u00f8bninger\u201d og beskriver s\u00e5ledes, hvordan guderne har skabt orden i livets kaos ved at \u201dst\u00f8be\u201d en fast opdeling af samfundets medlemmer i fire kaster:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Brahminerne, som var pr\u00e6ster<\/li>\n\n\n\n<li>Adlen, som var krigere og magthavere<\/li>\n\n\n\n<li>Borgerne, som bedrev h\u00e5ndv\u00e6rk og handel<\/li>\n\n\n\n<li>Arbejdere, som tjente andre<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-7.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-94\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Det indiske kastesystem er blevet afskaffet, men l\u00e6ser man indiske aviser og ser under \u201c\u00c6gteannoncer\u201d, s\u00e5 vil man se, at de kvinder og m\u00e6nd, som s\u00f8ger en \u00e6gtef\u00e6lle, oplyser, hvilken kaste de kommer fra.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Parallelt med det indiske kastesamfund kender vi fra Europa st\u00e6ndersamfundet. Denne forst\u00e5else beskriver en gudgiven samfundsorden med fire \u201cst\u00e6nder\u201d eller samfundsklasser:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-8.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-95\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">De fire &#8220;st\u00e6nder&#8221; (fra h\u00f8jre): Adlen, Kongemagten, Gejstligheden, B\u00f8nderne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Disse sociologiske ideer har tydelige paralleller:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Livet er skabt af en eller flere guder.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som en gud har skabt, og guden overv\u00e5ger, at livet g\u00e5r, som guden \u00f8nsker det.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi f\u00f8lger gudens vilje, dvs. v\u00e6rner om gudens skaberv\u00e6rk og repr\u00e6sentanter her p\u00e5 jorden, dvs. samfundsordnen og magthaverne.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Karl Marx\u2019 sociologiske teori<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1848 udgav Karl Marx sin sociologiske teori: Det Kommunistiske Manifest, og dermed gjorde han sig selv til et af verdenshistoriens mest betydningsfulde mennesker og fik titlen som \u201dfader\u201d til sociologien, alts\u00e5\u00a0videnskaben om samfundsudvikling.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-9.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-96\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge Marx udvikler samfund sig, og hans teori er vist i denne model: Fra en \u201d\u00c6ra med primitive f\u00e6llesskabssamfund\u201d over faser med \u201dSlaveri\u201d, \u201dFeudalisme\u201d og \u201dKapitalisme\u201d udvikler samfund sig mod den \u201dAfsluttende fase\u201d, nemlig der hvor samfundet bygger p\u00e5 en id\u00e9 om f\u00e6llesskab, alts\u00e5 kommunismen. Forandringen af samfundet betyder, at ressourcerne vil blive ligeligt fordelt, hvilket vil komme alle til gavn.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Vi kommer fra en dyreverden.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er mennesker i krise, og vores samfund udvikler sig.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi l\u00e6rer at skabe f\u00e6llesskaber.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Disse tre sociologiske ideer adskiller sig v\u00e6sentligt fra hinanden, hvilket is\u00e6r m\u00e5 tilskrives forandringer i skabelsesberetningen. De to f\u00f8rste samfundsmodeller er virkeligg\u00f8relsen af religi\u00f8se ideer og s\u00f8ger at bevare det best\u00e5ende, hvorimod Karl Marx\u2019 p\u00e5 baggrund af en videnskabelig id\u00e9 beskriver en r\u00e6kke menneskeskabte samfundskriser, som skal l\u00f8ses gennem udvikling.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Den biologiske id\u00e9<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forst\u00e5elsen, af at egenskaber nedarves og kan udv\u00e6lges, m\u00e5 antages at v\u00e6re tusindvis af \u00e5r gammel, og domesticeringen af de vilde dyr og for\u00e6dlingen af kornsorterne kan ses som eksempler p\u00e5 dette. En videnskabelig teori frems\u00e6ttes dog f\u00f8rst i 1859, hvor naturforskeren og geologen Charles Darwin udgav bogen Arternes Oprindelse, hvori han fremsatte sin Evolutionsteori om, at alle jordens dyre- og plantearter havde udviklet sig fra en f\u00e6lles forfader.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-10.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-97\"\/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Alt har udviklet sig fra en f\u00e6lles forfader.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket st\u00e5r midt i en udvikling.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken, alts\u00e5 at overleve, opst\u00e5r, n\u00e5r vi tilpasser os.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Darwins id\u00e9 var i modstrid med datidens herskende skabelsesberetning, nemlig den fra 1. Mosebog, hvor Jahve havde skabt alle arterne i en perfekt orden. Darwins id\u00e9 bidrog til en udvikling af samfundet, hvor religi\u00f8sitet nu fremstod som overtro og uegnet som grundlag for samfundets udvikling.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Den psykologiske id\u00e9<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Psykologien, alts\u00e5\u00a0<em>videnskaben om mennesket evne til at indg\u00e5 i f\u00e6llesskaber<\/em>, startede som en del af l\u00e6gevidenskaben, f\u00f8r den blev en selvst\u00e6ndig videnskab omkring \u00e5r 1900. Ligesom med sociologien har man f\u00f8r den tid gjort sig tanker om sindets opbygning og om sindssygdom, og ogs\u00e5 her finder man forst\u00e5elser, som bygger p\u00e5 forskellige ideer.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">S\u00f8ren Kierkegaard<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den danske filosof og teolog, S\u00f8ren Kierkegaard (1813-1855) kunne have v\u00e6ret gennemg\u00e5et under de religi\u00f8se eller filosofiske ideer, men kronologisk og indholdsm\u00e6ssigt passer han godt under de psykologiske ideer. Fra sit kristne udgangspunkt filosoferer han nemlig over livet og menneskets psyke, og han beskriver en individuel, personlig udvikling.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge Kirkegaards \u201cStadiel\u00e6re\u201d, bliver vi lykkelige, n\u00e5r vi overg\u00e5r fra en ydre styring til en \u201dinderlig\u201d styring, alts\u00e5 g\u00e5r fra en gentagelse af bel\u00e6ringer til en personlig forst\u00e5else af, hvad gode gerninger er. Vejen til denne inderlighed beskriver han som en udvikling over fire stadier:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-11.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-98\"\/><\/figure>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Tilv\u00e6relsen som spidsborger, hvor mennesket f\u00f8lger ydre autoriteter. Det er herfra, hvor vi i vores s\u00f8gen efter lykke m\u00e5 vove \u201dspringet ud p\u00e5 de 1000 favne\u201d.<\/li>\n\n\n\n<li>Udviklingen sker via \u201dden \u00e6stetiske fordring\u201d, hvor vi fristes af vores sanser<\/li>\n\n\n\n<li>Udviklingen sker via \u201dden etiske fordring\u201d, hvor vores moral bliver pr\u00f8vet<\/li>\n\n\n\n<li>Livet som sand kristen, hvor vi for alvor bliver lykkelige, nemlig som selvst\u00e6ndige mennesker, der f\u00f8lger vores \u201dinderlige\u201d forst\u00e5else.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Beretningen fra 1. Mosebog.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Et kristent verdensbillede med Gud oppe i himlen, mennesket p\u00e5 jorden og Satan nede i Helvede.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi l\u00e6rer \u201dinderlighed\u201d, alts\u00e5 med udgangspunkt i egne erfaringer har l\u00e6rt, hvordan vi handler n\u00e6stek\u00e6rligt.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Freud<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sigmund Freud, som kaldes den psykologiske videnskabs fader, formulerede omkring \u00e5r 1900 en psykologisk teori om menneskets sind. Teorien illustrerede han med en model, som er velkendt under navnet \u201cFreuds \u00e6ggemodel\u201d.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-12.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-99\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge Freud best\u00e5r vores sind af tre elementer, nemlig et \u201dJeg\u201d, som v\u00e6lger og handler, et \u201dId\u201d, som rummer vores instinkter og behov, og et \u201dOverjeg\u201d, som er vores fornuft, dvs. vores forst\u00e5else af de vilk\u00e5r, som omgivelsernes behov, regler og normer udg\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Videnskabelig, dvs. en darwinistisk\/biologisk.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er mennesker, dvs. biologiske v\u00e6sner med f\u00f8lelser og instinkter.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi l\u00e6rer at t\u00f8jle vores egne behov i forhold til vores omgivelser.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Maslow<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Abraham Maslow formulerede i 1943 en psykologisk teori om lykke. Hvor lykkelige vi er afh\u00e6nger af, hvorvidt vores behov er blevet opfyldt, og hans teori er illustreret med en model, som har f\u00e5et navnet Maslow\u2019s Behovspyramide.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-13.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-100\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Behovspyramiden viser menneskets behov i en r\u00e6kkef\u00f8lge, startende nedefra, hvor vores grundl\u00e6ggende behov, s\u00e5fremt de er blevet d\u00e6kket, vil give mulighed for opfyldelsen af \u201dh\u00f8jere\u201d behov. Des h\u00f8jere vi kommer i pyramiden, des lykkeligere bliver vi.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: En videnskabelig skabelsesberetning.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er individer med behov.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken er, at f\u00e5 sine behov opfyldt.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kierkegaards eksistentialisme og de to psykologiske ideer har en central ting til f\u00e6lles, nemlig individet og dets lykke. Disse ideer afspejler s\u00e5ledes et markant skifte i samfundet, hvor individet pludselig f\u00e5r betydning i sig selv, hvilket m\u00e5 ses som et resultat af den for datiden nye id\u00e9, liberalismen, som har afskaffet stavnsb\u00e5nd og st\u00e6ndersamfund og har gjort folket til borgere med individuelle borgerrettigheder.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Den astronomiske id\u00e9<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Astronomien er sammen med sin broder, astrologien, menneskehedens f\u00f8rste videnskaber. Disse ideer har dannet grundlag for begreber omkring tid, ugedagene, kalendere, planl\u00e6gning, navigation, forudsigelser, psykologisk begrebsdannelse og ikke mindst for religionerne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den vestlige verdens skabelsesberetning, som gjorde Rom til Universets centrum, blev f\u00f8rst modsagt i slutningen af 1500-tallet af Giordano Bruno og Nikolaus Kopernikus, som p\u00e5stod, at Solen var Universets censtrum. Imidlertid var det f\u00f8rst i starten af 1600-tallet, at Johannes Kepler kunne bevise solens status som en stjerne blandt utallige stjerner, men den brede folkelige forst\u00e5else af, at Jorden er rund, indtraf formentlig f\u00f8rst, da Apollo-missionerne hjembragte fotos af Jorden taget fra det ydre rum.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog stod stor set uimodsagt helt frem til Darwin, og f\u00f8rst i 1927 formulerede den belgiske pr\u00e6st, astronom og professor i fysik, George Lema\u00eetre en videnskabelig skabelsesberetning, nemlig teorien om Big Bang. Big Bang-teorien g\u00e5r ud p\u00e5, at universet blev skabt ud fra \u00e9t punkt, The Singularity, for 13,5 milliarder \u00e5r siden, og at det siden udvidede sig til den verden, som vi lever i netop nu.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-14.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-101\"\/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Alt opstod ud af intet<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Der er ingen gud, og alt sker tilf\u00e6ldigt.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Der er ingen moral, nihilismen hersker, og alle m\u00e5 klare sig selv.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forskellen p\u00e5 Mosebogens skabelsesberetning og Big Bang-teorien er muligvis kun frav\u00e6ret af en gud og nogle milliarder \u00e5r, men forskellen i de verdensbilleder, som opst\u00e5r efterf\u00f8lgende, er kolossale. En meget stor del af verdens befolkning holder fast i den moral, som deres tro fasts\u00e6tter, og en anden mindre del har slet ingen moral, men overlever blot.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Ledelsesvidenskaben<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ledelsesvidenskaben befinder sig i et krydsfelt mellem sociologi, psykologi og \u00f8konomi, og to amerikanske professorer i ledelse er et studie v\u00e6rd:<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Larry Greiner<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Larry Greiner besk\u00e6ftiger sig organisationsudvikling, og i sin model fra 1972, The Five Phases of Growth, viser han de faser, som en organisation skal gennemg\u00e5 for at vokse. Som hos Marx mener Greiner, at organisationer udvikler sig gennem kriser, og det er underforst\u00e5et, at en organisation, som ikke udvikler sig, vil g\u00e5 til grunde.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-15.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-102\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">I Fase 1 beskriver Greiner, at livets skaberkraft, Creativity, findes overalt. Hvilken som helst krise kan l\u00f8ses ved, at nogen tager et initiativ, nemlig Leadership.<br><br>I Fase 2 har lederen givet kreativiteten retning, Direction, men organisationen kan f\u00f8rst vokse, n\u00e5r lederen har spredt ideen til andre medlemmer i organisationen, som s\u00e5 kan arbejde uafh\u00e6ngigt, Autonomy.<br><br>I Fase 3 uddelegerer lederen opgaverne til organisationens medlemmer, Delegation, og v\u00e6ksten afh\u00e6nger af, om lederen s\u00f8rger for, at medlemmerne g\u00f8r det rigtigt, Control.<br><br>I Fase 4 er der brug for koordination af medlemmernes arbejde, Coordination, og krisen best\u00e5r i, om ledelsen forst\u00e5r at s\u00e6tte gr\u00e6nser, Red Tape.<br><br>Fase 5 er egentlig en gentagelse af fase 3, hvor organisationens arbejde afstemmes med andre organisationer, Collaboration.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Essensen af Greiners teori er, at organisationens v\u00e6kst er afh\u00e6ngig af medlemmernes kompetencer. Medlemmerne skal kunne udf\u00f8re opgaven, forst\u00e5 deres plads i organisationen og arbejde selvst\u00e6ndigt med en kritisk, ansvarlig forst\u00e5else af deres bidrag til det samlede produkt.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Richard Whittington<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Richard Whittington besk\u00e6ftiger sig med ledelsesformer, dvs. med de typer ledelse, som medarbejdere p\u00e5 forskelligt udviklingsniveau har brug for.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">RW opererer med to par af mods\u00e6tninger<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Processer, som enten kan v\u00e6re nye (opdukkende) eller gentagende (bevidst planlagte)<\/li>\n\n\n\n<li>Resultater, hvor man enten kan have \u00e9t m\u00e5l (overskudsmaksimering) eller flere forskellige m\u00e5l.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dette krydsfelt beskriver RW fire ledelsesformer (Strategiske perspektiver), nemlig Evolution\u00e6r, Klassisk, Proces og Systemisk.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-16.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-103\"\/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>I den organisation, hvor medarbejderne skal have d\u00e6kket basale behov, men ingen kompetencer har, er der brug for en evolution\u00e6r ledelse til at f\u00e5 en id\u00e9 her og nu.<\/li>\n\n\n\n<li>I den organisation, hvor medarbejderne skal have d\u00e6kket basale behov, men kan noget, er der brug for en klassiske ledelse til at planl\u00e6gge arbejdet.<\/li>\n\n\n\n<li>I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget og ved, hvordan arbejdet er planlagt, er der brug for procesledelse til at inddrage nye ideer, som kan forbedre arbejdsprocessen.<\/li>\n\n\n\n<li>I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget, kender planen og forst\u00e5r processerne, er der brug for systemisk ledelse, der s\u00f8rger for, at medlemmerne kan arbejde selvst\u00e6ndigt og koordineret med resten af virksomheden og andre virksomheder.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Whittington mener s\u00e5ledes, at en virksomhed starter med \u00e9n person, lederen, som f\u00e5r en id\u00e9. Undervejs i virksomhedens v\u00e6kst m\u00e5 lederen uddelegere stadigt st\u00f8rre dele af ansvaret til medarbejderne, som til sidst vil arbejde selvst\u00e6ndigt ud fra en id\u00e9 om virksomhedens form\u00e5l og behov, alts\u00e5 det som ogs\u00e5 kaldes \u201ctillidsbaseret ledelse\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det skal pr\u00e6ciseres, at lederens mulighed for at lede afg\u00f8res af medarbejdernes kompetenceniveau og villighed til at p\u00e5tage sig ansvar, hvilket s\u00e5 netop fasts\u00e6tter lederens prim\u00e6re opgave, nemlig at s\u00f8rge for at medarbejderne har de rette kompetencer og is\u00e6r den rette forst\u00e5else af virksomhedens form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Big Bang-teorien.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er individer i en organisation, som celler i en organisme.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken er afh\u00e6ngig af, om vi kan og vil arbejde sammen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I disse teorier kan begreberne \u201dorganisation og medarbejder\u201d udskiftes med begreberne \u201dsamfund og borger\u201d, og vi kan s\u00e5ledes via Greiner og Whittington betragte samfundsudvikling som et resultat af borgernes kompetenceniveau. Samfundsudvikling sker alts\u00e5, n\u00e5r 1) uform\u00e5ende borgere 2) tilegner sig f\u00e6rdigheder, 3) arbejder individuelt og 4) forpligter sig overfor deres medborgere.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">De politiske ideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Politik er at fors\u00f8ge at skabe udvikling, dvs. at udskifte samfundets herskende id\u00e9 med en bedre. Endelsen \u201cisme\u201d betyder sindelag eller\u00a0<em>k\u00e6rlighed til,\u00a0<\/em>og de politiske ideer viser s\u00e5ledes vores pr\u00e6ferancer for bestemte l\u00f8sninger.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Liberalismen<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Frem til Den Franske Revolution i 1789 var alle stater monarkier. Royalismen, alts\u00e5 ideen om at en konge skulle regere samfundet, herskede, og denne id\u00e9 kunne man ikke mene noget om og ikke frav\u00e6lge.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-20.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-108\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse i Danmark i 1788.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den Franske Revolution forl\u00f8b under parolen \u201cFrihed, ligehed og broderskab\u201d, hvor \u201cfrihed\u201d (af fransk\u00a0<em>libert\u00e9<\/em>) senere blev til den f\u00f8rste politiske -isme, nemlig liberalismen. Denne id\u00e9 udtrykte den l\u00f8sning, at samfundets medlemmer ville v\u00e6re lykkeligere, hvis alle var borgere med lige rettigheder.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-21.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-109\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Den Franske Menneskerettighedserkl\u00e6ring fra 1789 fastslog, at 1) Menneskene f\u00f8des og forbliver lige i ret\u00adtigheder. 2) \u2026 disse er friheden, ejendomsretten, sikkerheden og retten til modstand mod undertrykkelse, og at 3) Friheden best\u00e5r i at kunne g\u00f8re det, som ikke skader n\u00e6sten\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Revolutionen gjorde s\u00e5ledes op med royalismen, alts\u00e5 ideen om at monarken ener\u00e5digt tog alle beslutninger vedr\u00f8rende samfundet og s\u00f8rgede for, at alle samfundets medlemmer var lykkelige. \u00c6ndringen fra royalisme til liberalisme f\u00f8rte til en ny statsdannelse, nemlig republikken, hvor alle blev ligev\u00e6rdige borgere med ret til tr\u00e6ffe beslutninger omkring eget liv.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Regimet skiftede fra arvekonged\u00f8mme til republik med folkevalgt leder<\/li>\n\n\n\n<li>Samfundets medlemmer, som under monarkiet havde v\u00e6ret kongens unders\u00e5tter, fik nu status som borgere<\/li>\n\n\n\n<li>Borgerne fik ret til at deltage i samfundets ledelse, ret til at drive virksomhed, ret til at ytre sig, ret til personlig beskyttelse og ret til at forf\u00f8lge egne m\u00e5l<\/li>\n\n\n\n<li>Retssystemet gik fra vilk\u00e5rlige domme afsagt af regenten til uvildige dommeres domsafsigelser ud fra nedskrevne love<\/li>\n\n\n\n<li>Magten gik fra monarkens fuldkomne magt til tredeling af magten<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-19-1024x674.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-107\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Maleri af underskrivelsen af Den amerikanske uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ring af 1776: \u201dVi anser disse sandheder for indlysende: \u2026 at alle mennesker er skabt lige\u2026\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: 1. Mosebog<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er ligev\u00e6rdige individer i et samfund.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken er at f\u00e5 lov at f\u00f8lge sin egne \u00f8nsker.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Nationalismen<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved skiftet fra royalisme til liberalisme opstod et behov for ny m\u00e5de at definiere sin identiet, for nu var man ikke l\u00e6ngere defineret som en konges unders\u00e5t. Et samfund har behov for at kende sine egne og adskille sig mod omverden, og l\u00f8sningen p\u00e5 dette problem blev en ny id\u00e9, nemlig nationalismen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Begrebet nationalisme har sine r\u00f8dder i det latinske ord\u00a0<em>na<\/em>tio, at f\u00f8des. Nationalisme er derfor at identificere sig via sit f\u00f8deland, herunder flaget, sproget, egnsretterne, troen, kulturen, sagn og folkelige helte.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I det danske folkestyres sp\u00e6de start var der ikke partier, men den f\u00f8rste gruppering, som samlede sig, tog navnet \u201cDe Konservative\u201d. Deres id\u00e9, alts\u00e5 konservatismen, var at forhindre opl\u00f8sning af royalismen, alts\u00e5 monarkiet, den patriarkalske samfundsorden, de kristne v\u00e6rdier og k\u00f8nsrollerne.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: 1. Mosebog<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er en del af Guds Skaberv\u00e6rk.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken er at kende sin plads.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Kommunisme og socialisme<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Omkring 1850 formulerede sociologen Karl Marx sin teori om, hvordan samfund udvikler sig mod at blive kommunistiske, alts\u00e5 f\u00e6llesskabssamfund. Kommunismen, eller marxismen som kommunismen ogs\u00e5 kaldes, er et samfund, hvor alle samfundets medlemmer deler v\u00e6rdierne ligeligt.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-18-828x1024.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-106\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Illustration af det klassedelte samfund.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Marx s\u00e5 p\u00e5 sine medborgere fra et sociologisk perspektiv og kom frem til, at de var opdelt i en arbejderklasse og overklasse, og at overklassen var uvillig til at dele v\u00e6rdierne. For at sikre udviklingen frem mod overklassens velvillige deling af ressourcerne, s\u00e5 var det n\u00f8dvendig at tage magten, og denne id\u00e9, alts\u00e5 magtud\u00f8velse p\u00e5 f\u00e6llesskabets vegne, kaldte Marx for socialisme.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Socialdemokratisme og andre voldelige -ismer<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Danmark var demokratiet i 1870\u2019erne blevet s\u00e5 udbredt, at fattige m\u00e6nd fra arbejderklassen ogs\u00e5 m\u00e5tte stemme. Partiet \u201cDen Internationale Arbejderforening for Danmark\u201d var et reformistisk, socialistisk parti efter marxistisk forbillede, og partiet skiftede senere navn til Socialdemokratiet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter revolutionen i Rusland i 1918 skulle de nye russiske ledere l\u00f8se opgaven med at l\u00f8fte en befolkning af forarmede, st\u00e6rkt religi\u00f8se analfabeter op til at blive velvillige deltagere et kommunistisk samfund. Det var Lenin, som stod for denne opgave, hvilken han og siden Stalin satte i v\u00e6rk med millioner af d\u00f8de til f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1930\u2019ernes Europa opstod fascismen, som var en voldelig socialisme. Ligeledes opstod nationalsocialismen i Tyskland, som ogs\u00e5 var en voldelig socialisme, men som tilf\u00f8jede krig og etnisk udrensning som redskaber.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00e6lles for disse ideer er, at man betragter individets manglende vilje til at dele ressourcerne som et problem. Som l\u00f8sning p\u00e5 dette problem har b\u00e5de leninisterne, stalinisterne, maoisterne, socialisterne, fascisterne og nationalsocialisterne brugt det samme redskab som deres royalistiske forg\u00e6ngere, nemlig vold. <\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Big-Bang<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi klasser, som k\u00e6mper mod hinanden.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken er at st\u00e5 sammen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Individualismen<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Individualismen udspringer af liberalismen. Liberalismen \u00f8nskede, at borgerne fik frihed og beskyttelse mod undertrykkelse, men individualismen st\u00e5r ovenp\u00e5 liberalismens sejr og \u00f8nsker plads til individets fulde udfoldelse af sin unikke identitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne ide er af nyere dato og tager afs\u00e6t i en afvisning af nationalismens identifikation og et tilvalg af en individuel psykologisk identifikation: &#8220;Jeg er mig!&#8221; Livet blliver et projekt, hvor man pr\u00f8ver at finde &#8220;sig selv&#8221; og at reparere sin traumatiserede fortid, og man ved, at man har haft succes med sit forehavende, hvis man er blevet kendt og har f\u00e5et mange \u201cf\u00f8lgere\u201d.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Big-Bang<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Jeg er alene i verden mod alle andre.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Jeg skal have mine behov opfyldt nu!<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Humanismen<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den sidst tilkomne id\u00e9 er humanisme, og den opst\u00e5r som en ny fortolkning af Big-Bang-skabelsesberetningen. Det, som for individualisterne var tilf\u00e6ldigheder, er for humanisterne en erkendelse af, at vi har en f\u00e6lles oprindelse, og at vi derfor er &#8220;\u00e9t&#8221;. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">At v\u00e6re &#8220;\u00e9t&#8221; betyder, at vi en del af hinanden og af alt i universet. Det betyder ogs\u00e5, at det, som vi g\u00f8r mod hinanden, g\u00f8r vi mod os selv. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Humanismen kan ses formuleret i alle religioner og fx hos Kant, men den egentlige formulering sker i FN\u2019s Menneskerettighedskonvention fra 1948. Her stadf\u00e6stes det, at vi ikke blot er borgere j\u00e6vnf\u00f8r nationale konstitutioner, men er \u201cmennesker\u201d j\u00e6vnf\u00f8r denne internationale konvention.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I mods\u00e6tning til individualismens indre moral via personlige behov, og socialismens ydre moral via undertrykkelse, s\u00e5 indf\u00f8rer humanismen et nyt begreb: Pligt. Pligt som moral betyder, at man individuelt skal tage det valg, at man frivilligt vil sine medmennesker det bedste.\u00a0<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Big-Bang<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er Gud.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Lykken er at g\u00f8re sine medmennesker lykkelige.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De politiske ideer opdeles i to grupper, nemlig om de giver magt\/selvbestemmelse til individet, eller om de giver staten magt over individet:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/image.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-147\"\/><\/figure>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Diskussion<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Unders\u00f8gelsen af menneskehedens ideer leder frem til f\u00f8lgende konklusioner:<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Delkonklusion 1: Alle ideer har f\u00e6lles tr\u00e6k<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Umiddelbart ses det, at alle ideer har f\u00f8lgende tr\u00e6k til f\u00e6lles:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Ideer fungerer som l\u00f8sningsforslag p\u00e5 udfordringer med organisering af samfundet<\/li>\n\n\n\n<li>M\u00e5let er at sikre individets og f\u00e6llesskabets overlevelse og lykke<\/li>\n\n\n\n<li>Problemerne&nbsp;beskrives som uomg\u00e6ngelige og \u00f8del\u00e6ggende vilk\u00e5r, som vi skal l\u00e6re at h\u00e5ndtere, fx vores instinkter, seksualdrift, f\u00f8lelser og selviskhed<\/li>\n\n\n\n<li>De forbedringer, som vil sikre vores lykke, beskrives som en opadg\u00e5ende bev\u00e6gelse<\/li>\n\n\n\n<li>Lykken afh\u00e6nger af f\u00e6llesskabet<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Delkonklusion 2: Alle ideer har tre elementer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Umiddelbart ses det, at alle religi\u00f8se, filosofiske, videnskabelige og politiske ideer besvarer tre sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>En&nbsp;<strong>skabelsesberetning:&nbsp;<\/strong>Hvordan opstod livet?<\/li>\n\n\n\n<li>Et&nbsp;<strong>verdensbillede:&nbsp;<\/strong>Hvad best\u00e5r vores verden af?<\/li>\n\n\n\n<li>En\u00a0<strong>moral<\/strong>: Hvad skal vi g\u00f8re for at blive lykkelige?<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det kan videre konkluderes, at vores skabelsesberetning er af afg\u00f8rende betydning, for ud af den opst\u00e5r vores verdensbillede. Ud af vores verdensbillede opst\u00e5r til geng\u00e6ld vores moral, alts\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvordan man bliver lykkelig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vores moral er af stor betydning, for det er med den i h\u00e5nden, at vi fors\u00f8ger at l\u00f8se de problemer, som vi m\u00f8der, dvs. vores politik, og det er netop, n\u00e5r man skal enes om politiske l\u00f8sninger, at det bliver tydeligt, hvis vi har forskellige ideer.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Delkonklusion 3: De fire grundideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ideerne kan opdeles efter to dimensioner:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Tildeler de magt til en institution eller til individet?<\/li>\n\n\n\n<li>Ud\u00f8ves magten for egen eller f\u00e6llesskabets skyld?<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De to dimensioner giver fire paradigmer:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-776.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-57\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De fire paradigmer kan med henvisning til ideernes kronologi samt til sociologien og ledelsesteorien s\u00e6ttes i r\u00e6kkef\u00f8lge og viser nu en udvikling med fire grundideer.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-779.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-69\"\/><\/figure>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Delkonklusion 4: De tre kriser<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er en gennemg\u00e5ende forst\u00e5else, at ideer har deres begr\u00e6nsninger, men ogs\u00e5 at nye ideer f\u00f8rer til v\u00e6kst. En gennemg\u00e5ende forst\u00e5else er ogs\u00e5, at udskiftningen af ideerne er en f\u00e6lles opgave.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med henvisning til en historisk forst\u00e5else, til Kierkegaards stadiel\u00e6re, til Marx\u2019 sociologiske teori og til ledelsesvidenskaben kan der udpeges tre kriser<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Anarkismens krise\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Befolkningenstilv\u00e6ksten og menneskets effektive jagtmetoder har f\u00f8rt til mangel p\u00e5 ressourcer\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>L\u00f8sning: Agerbrug, hvilket stiller krav om fred, organisering, vidensdeling, h\u00f8st, opbevaring, ejerskab og handel<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Arkismens krise\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Krisen de arkistiske samfund best\u00e5r af flere kriser: 1) Eksterne sammenst\u00f8d med tilst\u00f8dende folk, 2) organiseringen er blevet for omfattende, ineffektiv og tabsgivende, og 3) interne magtkampe og utilfredshed, som samlet set f\u00f8rer til mangel p\u00e5 ressourcer\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>L\u00f8sning: Decentralisering af magten, dvs. konstituering af borgerrettigheder, hvorved der give plads til individuel foretagsomhed<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Individualismens krise\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Krisen i individernes frie udfoldelse best\u00e5r af flere kriser: 1) Mangel p\u00e5 arbejdskraft, 2) mangel p\u00e5 aftagere\/publikum og 3) mangel p\u00e5 respekt for natur og folk, herunder at man i stadig h\u00f8jere grad fjerner sig fra naturen for at kunne definere sig selv som unik og for at kunne opdyrke nye markeder.\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>L\u00f8sning: Uselviskhed, hvor man \u201cglemmer sig selv\u201d, og forpligter sig til at arbejde og leve for andres vel.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Konklusion: En ny videnskab: Ideologien<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis man ser p\u00e5 lighederne i menneskehedens mange ideer, s\u00e5 kommer man frem til de fire delkonklusioner. P\u00e5 den baggrund kan man p\u00e5st\u00e5, at vores forskellige ideer blot er variationer over en f\u00e6lles \u201cur-id\u00e9, og at vi vil have det samme, nemlig overlevelse og lykke, herunder at kunne navigere sikkert udenom \u00f8del\u00e6ggende f\u00e6nomener som selviskhed og ukontrolleret k\u00f8nsdrift.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ser man derimod p\u00e5 forskellene i vores ideer, s\u00e5 f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 en udvikling, som viser en sammenh\u00e6ng mellem ideerne og samfundenes udvikling. Bogens pr\u00e6mis er Platons forst\u00e5else af sammenh\u00e6ngen mellem id\u00e9 og f\u00e6nomen \/ virkelighed \/ realitet, og p\u00e5 den baggrund kan det konkluderes, at der er grundlag for at formulere en ny videnskab, nemlig Ideologien.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ideologien p\u00e5st\u00e5r s\u00e5ledes, at vi som mennesker lever p\u00e5 et udviklingstrin, at vi kommer i krise, og at vi, hvis vi form\u00e5r at finde en bedre id\u00e9, udvikler os op p\u00e5 et h\u00f8jere trin. Samlet set p\u00e5st\u00e5r ideologien, at vi grundl\u00e6ggende kan leve efter fire forskellige ideer, og at vi undervejs i vores udvikling skal igennem tre forskellige kriser.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ideologien kan illustreres i en model:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-774-1024x541.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-53\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da ideologien er en slags \u201cmeta-id\u00e9\u201d eller en essens af alle menneskehedens mange ideer, s\u00e5 er ideologien ogs\u00e5 svaret p\u00e5 unders\u00f8gelsens sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201cHvordan hj\u00e6lper vi hinanden med at \u00e6ndre vores vilk\u00e5r til det bedre?\u201d <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Svaret er, at skal enes om, at vi udvikler os mod at blive mennesker.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Perspektiver<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e6rv\u00e6rende unders\u00f8gelse tog udgangspunkt i \u00f8nsket om at finde en m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi kan skabe gensidigt bedre vilk\u00e5r for hinanden, og konklusionen er, at vi skal l\u00e6rer af ideologien og konkret \u00e6ndre vores ideer til humanisme. Vi st\u00e5r derfor nu med et nyt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan udbreder vi denne forst\u00e5else, og hvorfor er den ikke allerede udbredt?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I forl\u00e6ngelse af unders\u00f8gelsens egen konklusion, s\u00e5 m\u00e5 den manglende udbredelse skyldes manglende udvikling. Det kan imidlertid ikke handle om, at humanismen ikke skulle v\u00e6re blevet opfundet f\u00f8r nu, for b\u00e5de Kristendommen, Islam og Buddhisme samt FN\u2019s Menneskerettighedskonvention rummer netop medmenneskelighed og tilgivelse, s\u00e5 \u00e5rsagen m\u00e5 v\u00e6re, at personer p\u00e5 lavere udviklingstrin ser en fordel for dem selv i at fastholde deres virkelighed, fx:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Undervejs som videnskaberne i middelalderen udfordrede den katolske kirkes position, blev videnskabsfolk, herunder almindelige mennesker, som fors\u00f8gte sig med l\u00e6gekunsten, udr\u00e5bt som hekse og br\u00e6ndt p\u00e5 b\u00e5let.<\/li>\n\n\n\n<li>Undervejs som nye befolkningsgrupper kr\u00e6vede individuelle rettigheder, fx arbejdere, som kr\u00e6vede retten til at forsamles og til at organisere sig, blev ledere for den slags organisationer t\u00e6sket og f\u00e6ngslet, fx Louis Pio i Danmark, Mandela i Sydafrika, Victor Jara i Chile, Che Guevara, fagforeningsfolk under Franco i Italien og under McCarthy i USA og mange, mange tusinder mindre prominente personer, som blot er forsvundet.<\/li>\n\n\n\n<li>Undervejs som nye politiske ideer vandt flertal, blev s\u00e5danne lande udsat for milit\u00e6rkup, fx som foranstaltet af USA i Chile, Iran, Pakistan, Syrien, Libyen, Afghanistan, Nicaragua og og og\u2026<\/li>\n\n\n\n<li>Undervejs som en stadig bredere folkelig samtale blev mulig via sociale medier, har \u201dnogen\u201d form\u00e5et at censurere disse medier, fx forbuddet mod at omtale den globale Corona-strategi negativt eller blokeringen af den tidligere amerikanske pr\u00e6sident Donald Trump fra Twitter.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udbredelsen af humanismen m\u00e5 alts\u00e5 betragte som en fakkel, som med livet som indsats b\u00e6res videre af dem, som kan og t\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Humanisme<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at give denne unders\u00f8gelse den vidtr\u00e6kkende konsekvens, som er dens hensigt, og som er konsekvensen af formuleringen af ideologien, s\u00e5 f\u00f8lger her en definition af humanismen:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Intet var, men Intetet delte sig i lys og m\u00f8rke, udad og indad og i bev\u00e6gelse og hvile, og derudaf opstod alt.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Alt er \u00e9t med alt, vi er \u00e9t med alt omkring os, og alt, hvad vi ser og oplever, er en del af os selv.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Vi bliver lykkelige af at hj\u00e6lpe hinanden, for det er os selv, som vi hj\u00e6lper, og i alle m\u00f8der skal vi handle med k\u00e6rlighed, tolerance og \u00e6rlighed. Vi har pligt til at skabe dialog, s\u00e5 vi sammen kan skabe fred, velstand og hygge.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Realiseringen af humanismen vil skabe en verden, hvor de f\u00e5 humanister vil se de mange \u201cdyr\u201d, \u201cfolk\u201d og \u201cindivider\u201d i sig selv og b\u00e6re over med dem, deres drifter, vold og vildfarelser. De vil ranke deres rygge og mindes FN\u2019s Menneskerettighedskonvention:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDe&nbsp;i&nbsp;denne&nbsp;konvention&nbsp;deltagende&nbsp;stater \u2026 erkender, at det er det enkelte menneskes skyldighed, i kraft af dets forpligtelser over for sine medmennesker og overfor det samfund, som det tilh\u00f8rer, at s\u00f8ge de i denne konvention anerkendte rettigheder fremmet og overholdt\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Slut.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-23.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-115\"\/><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Abstract Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvordan vi hj\u00e6lper hinanden med at \u00e6ndre vores samfund til det bedre? N\u00e6rv\u00e6rende unders\u00f8gelse konkluderer, at vi skal betragte vores samfund fra et ideologisk perspektiv, dvs. at vi skal se p\u00e5 os selv og vores ideer videnskabeligt, s\u00e5 vi individuelt og kollektivt kan benytte ideologien som rettesnor for vores handlinger. Forord Denne&hellip; <\/p>\n<p class=\"simppeli-read-more\"><a href=\"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/afhandling\/\" class=\"more-link\">Continue reading <span class=\"screen-reader-text\">Afhandling<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-16","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/16","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/16\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":42,"href":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/16\/revisions\/42"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ideologi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}