Abstract

Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper hinanden med at ændre vores samfund til det bedre?

Nærværende undersøgelse konkluderer, at vi skal betragte vores samfund fra et ideologisk perspektiv, dvs. at vi skal se på os selv og vores ideer videnskabeligt, så vi individuelt og kollektivt kan benytte ideologien som rettesnor for vores handlinger.

Forord

Denne undersøgelse er mit bidrag til at skabe fred, velstand og hygge for alle verdens mennesker.

Undersøgelsen lever ikke op til videnskabelige kriterier, men prøver via en induktiv tilgang at se “mønstre”, som så ophøjes til videnskab og sandhed. Der er ikke angivet kilder, for alt ligger frit tilgængeligt på internettet, men undersøgelsen er bygget op over IMRAD-strukturen for at lette formidlingen og forståelsen af indholdet.

Undersøgelsens konklusion er således både en befaling, en lektion og en instruktion, men den skal blandt tænkende mennesker læses som et oplæg til refleksion og debat.

Thomas Larsen, København, 16. december 2024

Indholdsfortegnelse

• Abstract
• Forord
• Introduktion
  • Metode
• Undersøgelse af menneskehedens mange ideer
  • De teistiske ideer
  • De filosofiske ideer
  • De videnskabelige ideer
    • Den sociologiske idé
    • Den biologiske idé
    • Den psykologiske idé
    • Den astronomiske idé
    • Ledelsesvidenskab
  • De politiske ideer
• Diskussion
  • Konklusioner
    • Delkonklusion 1: Alle ideer har fælles træk
    • Delkonklusion 2: Alle ideer har tre elementer
    • Delkonklusion 3: De fire ideer
    • Delkonklusion 4: De tre kriser
      • Konklusion: En ny videnskab: Ideologien
  • Perspektiver
  • Humanismen skabelsesberetning

Introduktion

Ser man på verdens forskellige samfund, så springer det i øjnene, at der er store forskelle på vores vilkår, fx i velstand, i kvinders og børns rettigheder, i borgernes retssikkerhed, i Gini-koefficienten og i udbredelsen af vold.

Hvis vi sætter den præmis, at min nabos vilkår smitter af på mine vilkår, så må det også gælde, at en forbedring af min nabos vilkår gavner mig, og at det således vil gavne os, hvis vi hjælper hinanden.

På baggrund af denne forståelse er det meningsfuldt at undersøge spørgsmålet: Hvordan forbedrer vi hinandens vilkår?

Metode

Undersøgelsen bygger på følgende præmisser:

Ledelse

Indenfor ledelsesvidenskaben taler man om ”visionær ledelse”, altså om at lederen skal fortælle medarbejderne, hvilken retning virksomheden skal bevæge sig. Undlader lederen dette, så arbejder medarbejderne ikke sammen, og så taber virksomheden penge.

Parallelt skal lederen af et samfund fortælle borgerne om sin idé, så alle oplever sig som en del af fællesskabet. Undlader lederen dette, så modarbejder borgerne hinanden, og så går samfundet til grunde.

Idé

Det er den græske filosof Platon, som er ophavsmand til begrebet ”idé”. Han mente, at alle fænomener, dvs. alt vi kan sanse eller tænke, måtte være blevet skabt efter en skabelon, altså at vores virkelighed er en virkeliggørelse af vores egne eller andres ideer.

I daglig tale kender vi ideer som ”-ismer”, fx socialisme, liberalisme eller teisme, og vi ved, at disse ideer skaber meget forskellige samfund. Tager vi Platons forståelse et skridt videre, så må det gælde, at hvis en person eller et samfund ændrer sin idé, så vil personens eller samfundets virkelighed også ændre sig.

Udvikling

Udvikling beskriver grundlæggende, at noget forandrer sig til det bedre. Dette kan gælde for både individer og for samfund.

Det centrale ved udvikling er, at den kan beskrives. Når den beskrives, så kan vi også styre vores egen og hinandens udvikling.

Undersøgelse af menneskehedens mange ideer

Det er den grundlæggende påstand i denne undersøgelse, at man, for at kunne ændre sin idé og dermed kunne forbedre sine vilkår, først skal indse, at ens nuværende virkelighed bygger på en idé. Dette er i sig selv en skelsættende erkendelse, som endda indbefatter, at vi ikke blot bygger vores liv på en enkelt idé, men på mange og ofte modstridende ideer.

Undersøgelsen af menneskehedens ideer vil for hver idé inkludere en kort beskrivelse, en illustration og en analyse med udgangspunkt i følgende tre spørgsmål:

1. En skabelsesberetning: Hvordan opstod livet?
2. Et verdensbillede: Hvad består vores verden af?
3. En moral: Hvad skal vi gøre for at blive lykkelige?

Gennemgangen af hver enkelt idé afsluttes med en kommentar, og undersøgelsen er struktureret i genre og i en nogenlunde historisk rækkefølge.

De teistiske ideer

Teismen er ”ideen om en gud” (af græsk teo = gud), og denne gruppe af ideer omtaler vi som religioner. De religiøse ideer er menneskehedens tidligste forsøg på at forstå livet og således på at skabe orden i kaos, og de kan opdeles i tre grupper:

1. Animistiske ideer
2. Polyteistiske ideer
3. Monoteistiske ideer

De animistiske ideer

I følge den animistiske idé, også kaldet naturreligioner, er alt, herunder dyr, planter og ting, gennemstrømmet af en ”ånd” (på latin: anima). Menneskets opgave er at skabe balance i forholdet til denne ånd, ved fx at takke dyrets sjæl når man har slået det ihjel for at spise det, og i særligt vanskelige situationer søger man alt efter verdensdel hjælp hos en heks, shaman eller medicinmand for at genoprette balancen.

• Skabelsesberetning: Ofte fortælles om to dyr, fx en ræv og en edderkop, som parer sig og dermed skaber universet.
• Verdensbillede: Mennesket lever ”i gud”, dvs. i en verden, hvor alt, fx dyr, planter, sten, ting eller steder, er gennemstrømmet af Den Store Ånd.
• Moral: Lykken opstår, når mennesket viser respekt for verden, fx gennem ofringer, og således lever et liv i balance med naturen.

I dag findes der ikke natursamfund, da der stort set ikke findes ”natur” tilbage i verden, men man kan se rester af animistiske ideer blandt anarkister og personer, som vil ”tilbage til naturen”, eller som frygter et ”Klima-Ragnarok”. Man kan også finde personer, der er hekse eller shamaner som erhverv, og som sælger hjælp til at finde sin indre, naturlige balance gennem indtag af euforiserende stoffer.

De polyteistiske ideer

De polyteistiske ideer ses fx i de afrikanske, græske, ægyptiske, nordiske og hinduistiske mytologier, og ifølge denne idé er det ikke længere en ”ånd”, som mennesket skal forholde sig til, men et antal guder. Guderne kan ligne dyr eller mennesker, og de har forskellige funktioner, fx for krig, for søfart og for nydelse.

Det centrale i de polyteistiske ideer er myterne, altså fortællingerne om guderne. Fokus skifter således fra at være i balance med naturen til at kunne forstå sociale normer og begå sig.

Den præ-hinduistiske kultur i Indien har en samling af skrifter, Vedaerne, som foruden at berette om livets skabelse og om guderne også giver detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Denne beskrivelse fortæller, hvordan menneskets sociale udvikling forløber.

Læren fortæller om energi-felter i kroppen, Chakras. Man kan, ved hjælp af bøn, ofringer, meditation, faste eller yoga, komme i kontakt med energierne og ændre dem og dermed sit liv.

De syv chakras har følgende betydning startende nedefra:

1.Vores livsenergi, 2.Vores seksualenergi, 3. Vores selvkontrol, 4. Vores kærlighed, 5. Vores udtryksevne, 6. Vores fornuft og 7. Vores forbindelse til det guddommelige.

Den sociale udvikling sker ved, at vi tager kontrol over vores livsenergi og vores seksualitet med et bevidst valg. Herefter får vi adgang til de ”øvre”, finere dele af vores liv, nemlig kærligheden, kommunikationen med omverdenen, fornuften og vores indsigt i os selv som guddommelige væsner.

• Skabelsesberetning: En eller flere guder skabte verden.
• Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som bliver styret af guder.
• Moral: Lykken opstår, når vi lærer af fortællingerne om guderne.

De polyteistiske ideer er første skridt til, at mennesket bliver en del af et folk, og til at de grænseløse vidder bliver til nationer. De polyteistiske ideer er ligesom animismen i vid udstrækning blevet fortrængt af andre ideer, men de ses stadig udbredt i Indien og i blandingsreligioner som Voodoo, hvor figurer og ritualer fra Yoruba-religion blandes med katolicismen.

De monoteistiske ideer

I de monoteistiske ideer, som kender vi som Jødedom, Kristendom og Islam, er der kun én gud, men der kan ses “rester” fra både animisme og polyteisme. I Kristendommen optræder fx både “Hellig-ånden”, gudelignende væsner som engle og dæmoner samt halvguder, fx Jomfru Maria og Jesus.

Det centrale er “Guds ord”, altså de love, som står nedskrevet, og disse love er ikke fortællinger, som individet frit kan tolke, men bud. Dette afspejler en samfundsudvikling, som rummer både skriftsprog og et hierarki, altså et præstevælde, hvor ikke mindst truslen om Satan og Helvede, er redskaber til opdragelse af større samfund.

• Skabelsesberetning: Jahve/Gud/Allah skabte jorden på seks dage.
• Verdensbillede: Den gode Gud er oppe i himlen, mennesket er på jorden og den onde Satan nede i Helvede.
• Moral: Lykken opstår, når vi følger gudens bud.

De monoteistiske ideer er grundlaget for det hierarkiske samfund, hvor en enevældig leder sidder på samfundets top med kun den almægtige Gud over sig. Omvendt åbner disse ideer for det individuelle forhold til gud og dermed til, at medlemmerne af samfundet kan udvikle sig individuelt.

Ser man overordnet på disse tre typer religiøse ideer, så ændrer menneskets idé sig radikalt fra den allestedsnærværende ånd til flere guder til én Gud. Parallelt hermed sker der en udvikling, hvor mennesket identificerer sig med sin klan til at være en del af et folk og til at være et individ med individuelt ansvar for sig selv og sit individuelle efterliv.

De filosofiske ideer

Som et eksempel på den samfundsudvikling, som er denne undersøgelses omdrejningspunkt, så udgør fremkomsten af de græske filosoffer et interessant skifte. Datidens græske samfund var ikke blot så højt udviklet, at det havde kunstfærdige templer til forskellige guder, handel med fjerne lande og et skriftsprog, men nu kunne man nedskrive sine egne tanker!

Sokrates

Sokrates, som muligvis er en fiktiv person, og hvis navn på forunderlig vis betyder “Fællesskabsskaber”, altså so- (af social) + -krat (af skaber), har lagt navn til den sokratiske dialog. Hans idé var, at man ved at tale sammen kunne blive klogere på sig selv og hinanden og således ville kunne finde løsninger til fælles gavn.

Som bekendt nægtede hans naboer at blive klogere og dømte ham derfor til døden.

Platon

Platon er opfinderen af begrebet “idé”. Ifølge ham var der “bag” fænomenerne, altså den virkelige, fysiske verden, en verden af ideer, og disse ideer skulle jævnfør Platons forståelse fungere som en art arkitekttegning, som virkeligheden var skabt ud fra.

Platons skelnen mellem idé og fænomen har dannet grundlag for “tænkningen”, altså det, som vi kalder at reflektere / at forholde sig til noget / at mentalisere / at betragte sig selv udefra. Platon har således skabt grundlaget for al samtale og udvikling.

Aristoteles

Aristoteles havde et begreb, som han kaldte Phronesis.

Ordet phronesis udtales ”fronesis” og betyder fornuft. Ordet er i familie med det græske ord phren, som også betyder fornuft, og som kendes fra frenologien, altså den videnskab, hvor man ved at kigge på et menneskes kranium mener at kunne beskrive personens personlighed.

Den fulde betydning af ordet phronesis får man dog først, når man sætter et a- foran ordet. Herved opstår ordet afronesis, altså ”ufornuft” eller ”dumhed”. Man kan nu skimte datidens grækeres mening om mennesker fra Afrika med afrohår samt om mennesker, der tilbeder Afrodite eller indtager afrodisiaka, nemlig at de var vilde og uciviliserede og befandt sig på et udviklingstrin langt under grækernes ophøjede kultur.

Disse tre filosofiske ideer adskiller sig væsentligt fra deres samtids polyteistiske idé, altså den græske mytologi:

• Skabelsesberetning: Fænomenerne, altså virkeligheden er opstået på baggrund af en idé.
• Verdensbillede: Mennesket er blandt mennesker.
• Moral: Lykken opstår, når vi taler sammen.

Med filosofien forstærkes udviklingen mod individualitet, dvs. at mennesket fra at være underlagt en gud og en konge bliver ansvarlig for sin egen lykke.

De videnskabelige ideer

Oversat til dansk betyder idé et “billede”, altså det billede af noget virkeligt, som dukker op i vores hoved som en løsning, når vi skal løse et problem. Ordet “idé” adskiller sig således fra ordet “fantasi”, altså et billede af noget uvirkeligt, men mellem virkelighed og fantasi findes videnskaberne, som via fantasien skaber en ny virkelighed.

De videnskabelige ideer benævnes som -logi og -nomi, og den viden, som blev til videnskaberne, er opsamlet gennem årtusinders studier. Med start i astronomien, metallurgien og alkymien fik videnskaben i gennem 1800-tallet tilføjet biologien, sociologien, psykologien, økonomien, fysikken, kemien, lægevidenskaben og mange andre videnskabsområder.

Fælles for de videnskabelige ideer er, at de søger nye måder at gøre tingene på, og at de har flyttet skaberkraften fra gud til mennesket. Videnskaben tilbeder ikke en skabergud, men beundrer skabermennesket, dvs. de videnskabsmænd/-kvinder, som skaber noget nyt.

Her følger en gennemgang af udvalgte videnskabelige ideer:

Den sociologiske idé

Før videnskaben om samfundsudvikling, altså sociologien, opstod omkring 1850, så fandtes der allerede forskellige samfundsformer. Disse samfundsformer findes i vores sprog:

”-arki” har rødder i dels archi, som betyder en hersker og at herske, og dels i arc, som betyder muremesterbue. Tilsammen fortæller -arki, hvem som har magten og er samfundets “arkitekt”, og begrebet bruges i nogle klassiske sammenhænge:

-arkier

• -arkier, fx
  • patriarkier og matriarkier beskriver samfund, som ledes af henholdsvis en fader/han eller en moder/hun, og begrebet bruges også til at beskrive den måde, som dyr organiserer sig. Blandt primater, fx mennesker, chimpanser og gorillaer, er det en patriark, som leder flokken, mens det hos kvæg, bier og elefanter er en matriark.
  • monarkier ledes af én person
  • oligarkier ledes af de rigeste
  • hierarkier ledes af de gejstlige.
• anarkier har slet ikke nogen leder af samfundet

-kratier

”-krati” betyder at regere. Også her findes en række klassiske sammenhænge, hvor begrebet bruges:

• autokrati, enevælde
• plutokrati, rigmandsvælde
• teokrati, præstevælde
• demokrati, folkevælde

Det indiske kastesystem og Stændersamfundet

Fra Indien kender vi kastesystemet, som deler samfundets indbyggere op i grupper kaldet ”kaster”. Begrebet kan via engelsk ”to cast” oversættes til ”støbninger” og beskriver således, hvordan guderne har skabt orden i livets kaos ved at ”støbe” en fast opdeling af samfundets medlemmer i fire kaster:

• Brahminerne, som var præster
• Adlen, som var krigere og magthavere
• Borgerne, som bedrev håndværk og handel
• Arbejdere, som tjente andre

Parallelt med det indiske kastesamfund kender vi fra Europa stændersamfundet. Denne forståelse beskriver en gudgiven samfundsorden med fire “stænder” eller samfundsklasser:

Disse sociologiske ideer har tydelige paralleller:

• Skabelsesberetning: Livet er skabt af en eller flere guder.
• Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som en gud har skabt, og guden overvåger, at livet går, som guden ønsker det.
• Moral: Lykken opstår, når vi følger gudens vilje, dvs. værner om gudens skaberværk og repræsentanter her på jorden, dvs. samfundsordnen og magthaverne.

Karl Marx’ sociologiske teori

I 1848 udgav Karl Marx sin sociologiske teori: Det Kommunistiske Manifest, og dermed gjorde han sig selv til et af verdenshistoriens mest betydningsfulde mennesker og fik titlen som ”fader” til sociologien, altså videnskaben om samfundsudvikling.

Ifølge Marx udvikler samfund sig, og hans teori er vist i denne model: Fra en ”Æra med primitive fællesskabssamfund” over faser med ”Slaveri”, ”Feudalisme” og ”Kapitalisme” udvikler samfund sig mod den ”Afsluttende fase”, nemlig der hvor samfundet bygger på en idé om fællesskab, altså kommunismen. Forandringen af samfundet betyder, at ressourcerne vil blive ligeligt fordelt, hvilket vil komme alle til gavn.

• Skabelsesberetning: Vi kommer fra en dyreverden.
• Verdensbillede: Vi er mennesker i krise, og vores samfund udvikler sig.
• Moral: Lykken opstår, når vi lærer at skabe fællesskaber.

Disse tre sociologiske ideer adskiller sig væsentligt fra hinanden, hvilket især må tilskrives forandringer i skabelsesberetningen. De to første samfundsmodeller er virkeliggørelsen af religiøse ideer og søger at bevare det bestående, hvorimod Karl Marx’ på baggrund af en videnskabelig idé beskriver en række menneskeskabte samfundskriser, som skal løses gennem udvikling.

Den biologiske idé

Forståelsen, af at egenskaber nedarves og kan udvælges, må antages at være tusindvis af år gammel, og domesticeringen af de vilde dyr og forædlingen af kornsorterne kan ses som eksempler på dette. En videnskabelig teori fremsættes dog først i 1859, hvor naturforskeren og geologen Charles Darwin udgav bogen Arternes Oprindelse, hvori han fremsatte sin Evolutionsteori om, at alle jordens dyre- og plantearter havde udviklet sig fra en fælles forfader.

• Skabelsesberetning: Alt har udviklet sig fra en fælles forfader.
• Verdensbillede: Mennesket står midt i en udvikling.
• Moral: Lykken, altså at overleve, opstår, når vi tilpasser os.

Darwins idé var i modstrid med datidens herskende skabelsesberetning, nemlig den fra 1. Mosebog, hvor Jahve havde skabt alle arterne i en perfekt orden. Darwins idé bidrog til en udvikling af samfundet, hvor religiøsitet nu fremstod som overtro og uegnet som grundlag for samfundets udvikling.

Den psykologiske idé

Psykologien, altså videnskaben om mennesket evne til at indgå i fællesskaber, startede som en del af lægevidenskaben, før den blev en selvstændig videnskab omkring år 1900. Ligesom med sociologien har man før den tid gjort sig tanker om sindets opbygning og om sindssygdom, og også her finder man forståelser, som bygger på forskellige ideer.

Søren Kierkegaard

Den danske filosof og teolog, Søren Kierkegaard (1813-1855) kunne have været gennemgået under de religiøse eller filosofiske ideer, men kronologisk og indholdsmæssigt passer han godt under de psykologiske ideer. Fra sit kristne udgangspunkt filosoferer han nemlig over livet og menneskets psyke, og han beskriver en individuel, personlig udvikling.

Ifølge Kirkegaards “Stadielære”, bliver vi lykkelige, når vi overgår fra en ydre styring til en ”inderlig” styring, altså går fra en gentagelse af belæringer til en personlig forståelse af, hvad gode gerninger er. Vejen til denne inderlighed beskriver han som en udvikling over fire stadier:

1. Tilværelsen som spidsborger, hvor mennesket følger ydre autoriteter. Det er herfra, hvor vi i vores søgen efter lykke må vove ”springet ud på de 1000 favne”.
2. Udviklingen sker via ”den æstetiske fordring”, hvor vi fristes af vores sanser
3. Udviklingen sker via ”den etiske fordring”, hvor vores moral bliver prøvet
4. Livet som sand kristen, hvor vi for alvor bliver lykkelige, nemlig som selvstændige mennesker, der følger vores ”inderlige” forståelse.

• Skabelsesberetning: Beretningen fra 1. Mosebog.
• Verdensbillede: Et kristent verdensbillede med Gud oppe i himlen, mennesket på jorden og Satan nede i Helvede.
• Moral: Lykken opstår, når vi lærer ”inderlighed”, altså med udgangspunkt i egne erfaringer har lært, hvordan vi handler næstekærligt.

Freud

Sigmund Freud, som kaldes den psykologiske videnskabs fader, formulerede omkring år 1900 en psykologisk teori om menneskets sind. Teorien illustrerede han med en model, som er velkendt under navnet “Freuds æggemodel”.

Ifølge Freud består vores sind af tre elementer, nemlig et ”Jeg”, som vælger og handler, et ”Id”, som rummer vores instinkter og behov, og et ”Overjeg”, som er vores fornuft, dvs. vores forståelse af de vilkår, som omgivelsernes behov, regler og normer udgør.

• Skabelsesberetning: Videnskabelig, dvs. en darwinistisk/biologisk.
• Verdensbillede: Vi er mennesker, dvs. biologiske væsner med følelser og instinkter.
• Moral: Lykken opstår, når vi lærer at tøjle vores egne behov i forhold til vores omgivelser.

Maslow

Abraham Maslow formulerede i 1943 en psykologisk teori om lykke. Hvor lykkelige vi er afhænger af, hvorvidt vores behov er blevet opfyldt, og hans teori er illustreret med en model, som har fået navnet Maslow’s Behovspyramide.

• Skabelsesberetning: En videnskabelig skabelsesberetning.
• Verdensbillede: Vi er individer med behov.
• Moral: Lykken er, at få sine behov opfyldt.

Kierkegaards eksistentialisme og de to psykologiske ideer har en central ting til fælles, nemlig individet og dets lykke. Disse ideer afspejler således et markant skifte i samfundet, hvor individet pludselig får betydning i sig selv, hvilket må ses som et resultat af den for datiden nye idé, liberalismen, som har afskaffet stavnsbånd og stændersamfund og har gjort folket til borgere med individuelle borgerrettigheder.

Den astronomiske idé

Astronomien er sammen med sin broder, astrologien, menneskehedens første videnskaber. Disse ideer har dannet grundlag for begreber omkring tid, ugedagene, kalendere, planlægning, navigation, forudsigelser, psykologisk begrebsdannelse og ikke mindst for religionerne.

Den vestlige verdens skabelsesberetning, som gjorde Rom til Universets centrum, blev først modsagt i slutningen af 1500-tallet af Giordano Bruno og Nikolaus Kopernikus, som påstod, at Solen var Universets censtrum. Imidlertid var det først i starten af 1600-tallet, at Johannes Kepler kunne bevise solens status som en stjerne blandt utallige stjerner, men den brede folkelige forståelse af, at Jorden er rund, indtraf formentlig først, da Apollo-missionerne hjembragte fotos af Jorden taget fra det ydre rum.

Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog stod stor set uimodsagt helt frem til Darwin, og først i 1927 formulerede den belgiske præst, astronom og professor i fysik, George Lemaître en videnskabelig skabelsesberetning, nemlig teorien om Big Bang. Big Bang-teorien går ud på, at universet blev skabt ud fra ét punkt, The Singularity, for 13,5 milliarder år siden, og at det siden udvidede sig til den verden, som vi lever i netop nu.

• Skabelsesberetning: Alt opstod ud af intet
• Verdensbillede: Der er ingen gud, og alt sker tilfældigt.
• Moral: Der er ingen moral, nihilismen hersker, og alle må klare sig selv.

Forskellen på Mosebogens skabelsesberetning og Big Bang-teorien er muligvis kun fraværet af en gud og nogle milliarder år, men forskellen i de verdensbilleder, som opstår efterfølgende, er kolossale. En meget stor del af verdens befolkning holder fast i den moral, som deres tro fastsætter, og en anden mindre del har slet ingen moral, men overlever blot.

Ledelsesvidenskaben

Ledelsesvidenskaben befinder sig i et krydsfelt mellem sociologi, psykologi og økonomi, og to amerikanske professorer i ledelse er et studie værd:

Larry Greiner

Larry Greiner beskæftiger sig organisationsudvikling, og i sin model fra 1972, The Five Phases of Growth, viser han de faser, som en organisation skal gennemgå for at vokse. Som hos Marx mener Greiner, at organisationer udvikler sig gennem kriser, og det er underforstået, at en organisation, som ikke udvikler sig, vil gå til grunde.

Essensen af Greiners teori er, at organisationens vækst er afhængig af medlemmernes kompetencer. Medlemmerne skal kunne udføre opgaven, forstå deres plads i organisationen og arbejde selvstændigt med en kritisk, ansvarlig forståelse af deres bidrag til det samlede produkt.

Richard Whittington

Richard Whittington beskæftiger sig med ledelsesformer, dvs. med de typer ledelse, som medarbejdere på forskelligt udviklingsniveau har brug for.

RW opererer med to par af modsætninger

1. Processer, som enten kan være nye (opdukkende) eller gentagende (bevidst planlagte)
2. Resultater, hvor man enten kan have ét mål (overskudsmaksimering) eller flere forskellige mål.

I dette krydsfelt beskriver RW fire ledelsesformer (Strategiske perspektiver), nemlig Evolutionær, Klassisk, Proces og Systemisk.

• I den organisation, hvor medarbejderne skal have dækket basale behov, men ingen kompetencer har, er der brug for en evolutionær ledelse til at få en idé her og nu.
• I den organisation, hvor medarbejderne skal have dækket basale behov, men kan noget, er der brug for en klassiske ledelse til at planlægge arbejdet.
• I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget og ved, hvordan arbejdet er planlagt, er der brug for procesledelse til at inddrage nye ideer, som kan forbedre arbejdsprocessen.
• I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget, kender planen og forstår processerne, er der brug for systemisk ledelse, der sørger for, at medlemmerne kan arbejde selvstændigt og koordineret med resten af virksomheden og andre virksomheder.

Whittington mener således, at en virksomhed starter med én person, lederen, som får en idé. Undervejs i virksomhedens vækst må lederen uddelegere stadigt større dele af ansvaret til medarbejderne, som til sidst vil arbejde selvstændigt ud fra en idé om virksomhedens formål og behov, altså det som også kaldes “tillidsbaseret ledelse”.

Det skal præciseres, at lederens mulighed for at lede afgøres af medarbejdernes kompetenceniveau og villighed til at påtage sig ansvar, hvilket så netop fastsætter lederens primære opgave, nemlig at sørge for at medarbejderne har de rette kompetencer og især den rette forståelse af virksomhedens formål.

• Skabelsesberetning: Big Bang-teorien.
• Verdensbillede: Vi er individer i en organisation, som celler i en organisme.
• Moral: Lykken er afhængig af, om vi kan og vil arbejde sammen.

I disse teorier kan begreberne ”organisation og medarbejder” udskiftes med begreberne ”samfund og borger”, og vi kan således via Greiner og Whittington betragte samfundsudvikling som et resultat af borgernes kompetenceniveau. Samfundsudvikling sker altså, når 1) uformående borgere 2) tilegner sig færdigheder, 3) arbejder individuelt og 4) forpligter sig overfor deres medborgere.

De politiske ideer

Politik er at forsøge at skabe udvikling, dvs. at udskifte samfundets herskende idé med en bedre. Endelsen “isme” betyder sindelag eller kærlighed til, og de politiske ideer viser således vores præferancer for bestemte løsninger.

Liberalismen

Frem til Den Franske Revolution i 1789 var alle stater monarkier. Royalismen, altså ideen om at en konge skulle regere samfundet, herskede, og denne idé kunne man ikke mene noget om og ikke fravælge.

Den Franske Revolution forløb under parolen “Frihed, ligehed og broderskab”, hvor “frihed” (af fransk liberté) senere blev til den første politiske -isme, nemlig liberalismen. Denne idé udtrykte den løsning, at samfundets medlemmer ville være lykkeligere, hvis alle var borgere med lige rettigheder.

Revolutionen gjorde således op med royalismen, altså ideen om at monarken enerådigt tog alle beslutninger vedrørende samfundet og sørgede for, at alle samfundets medlemmer var lykkelige. Ændringen fra royalisme til liberalisme førte til en ny statsdannelse, nemlig republikken, hvor alle blev ligeværdige borgere med ret til træffe beslutninger omkring eget liv.

• Regimet skiftede fra arvekongedømme til republik med folkevalgt leder
• Samfundets medlemmer, som under monarkiet havde været kongens undersåtter, fik nu status som borgere
• Borgerne fik ret til at deltage i samfundets ledelse, ret til at drive virksomhed, ret til at ytre sig, ret til personlig beskyttelse og ret til at forfølge egne mål
• Retssystemet gik fra vilkårlige domme afsagt af regenten til uvildige dommeres domsafsigelser ud fra nedskrevne love
• Magten gik fra monarkens fuldkomne magt til tredeling af magten

• Skabelsesberetning: 1. Mosebog
• Verdensbillede: Vi er ligeværdige individer i et samfund.
• Moral: Lykken er at få lov at følge sin egne ønsker.

Nationalismen

Ved skiftet fra royalisme til liberalisme opstod et behov for ny måde at definiere sin identiet, for nu var man ikke længere defineret som en konges undersåt. Et samfund har behov for at kende sine egne og adskille sig mod omverden, og løsningen på dette problem blev en ny idé, nemlig nationalismen.

Begrebet nationalisme har sine rødder i det latinske ord natio, at fødes. Nationalisme er derfor at identificere sig via sit fødeland, herunder flaget, sproget, egnsretterne, troen, kulturen, sagn og folkelige helte.

I det danske folkestyres spæde start var der ikke partier, men den første gruppering, som samlede sig, tog navnet “De Konservative”. Deres idé, altså konservatismen, var at forhindre opløsning af royalismen, altså monarkiet, den patriarkalske samfundsorden, de kristne værdier og kønsrollerne.

• Skabelsesberetning: 1. Mosebog
• Verdensbillede: Vi er en del af Guds Skaberværk.
• Moral: Lykken er at kende sin plads.

Kommunisme og socialisme

Omkring 1850 formulerede sociologen Karl Marx sin teori om, hvordan samfund udvikler sig mod at blive kommunistiske, altså fællesskabssamfund. Kommunismen, eller marxismen som kommunismen også kaldes, er et samfund, hvor alle samfundets medlemmer deler værdierne ligeligt.

Marx så på sine medborgere fra et sociologisk perspektiv og kom frem til, at de var opdelt i en arbejderklasse og overklasse, og at overklassen var uvillig til at dele værdierne. For at sikre udviklingen frem mod overklassens velvillige deling af ressourcerne, så var det nødvendig at tage magten, og denne idé, altså magtudøvelse på fællesskabets vegne, kaldte Marx for socialisme.

Socialdemokratisme og andre voldelige -ismer

I Danmark var demokratiet i 1870’erne blevet så udbredt, at fattige mænd fra arbejderklassen også måtte stemme. Partiet “Den Internationale Arbejderforening for Danmark” var et reformistisk, socialistisk parti efter marxistisk forbillede, og partiet skiftede senere navn til Socialdemokratiet.

Efter revolutionen i Rusland i 1918 skulle de nye russiske ledere løse opgaven med at løfte en befolkning af forarmede, stærkt religiøse analfabeter op til at blive velvillige deltagere et kommunistisk samfund. Det var Lenin, som stod for denne opgave, hvilken han og siden Stalin satte i værk med millioner af døde til følge.

I 1930’ernes Europa opstod fascismen, som var en voldelig socialisme. Ligeledes opstod nationalsocialismen i Tyskland, som også var en voldelig socialisme, men som tilføjede krig og etnisk udrensning som redskaber.

Fælles for disse ideer er, at man betragter individets manglende vilje til at dele ressourcerne som et problem. Som løsning på dette problem har både leninisterne, stalinisterne, maoisterne, socialisterne, fascisterne og nationalsocialisterne brugt det samme redskab som deres royalistiske forgængere, nemlig vold.

• Skabelsesberetning: Big-Bang
• Verdensbillede: Vi klasser, som kæmper mod hinanden.
• Moral: Lykken er at stå sammen.

Individualismen

Individualismen udspringer af liberalismen. Liberalismen ønskede, at borgerne fik frihed og beskyttelse mod undertrykkelse, men individualismen står ovenpå liberalismens sejr og ønsker plads til individets fulde udfoldelse af sin unikke identitet.

Denne ide er af nyere dato og tager afsæt i en afvisning af nationalismens identifikation og et tilvalg af en individuel psykologisk identifikation: “Jeg er mig!” Livet blliver et projekt, hvor man prøver at finde “sig selv” og at reparere sin traumatiserede fortid, og man ved, at man har haft succes med sit forehavende, hvis man er blevet kendt og har fået mange “følgere”.

• Skabelsesberetning: Big-Bang
• Verdensbillede: Jeg er alene i verden mod alle andre.
• Moral: Jeg skal have mine behov opfyldt nu!

Humanismen

Den sidst tilkomne idé er humanisme, og den opstår som en ny fortolkning af Big-Bang-skabelsesberetningen. Det, som for individualisterne var tilfældigheder, er for humanisterne en erkendelse af, at vi har en fælles oprindelse, og at vi derfor er “ét”.

At være “ét” betyder, at vi en del af hinanden og af alt i universet. Det betyder også, at det, som vi gør mod hinanden, gør vi mod os selv.

Humanismen kan ses formuleret i alle religioner og fx hos Kant, men den egentlige formulering sker i FN’s Menneskerettighedskonvention fra 1948. Her stadfæstes det, at vi ikke blot er borgere jævnfør nationale konstitutioner, men er “mennesker” jævnfør denne internationale konvention.

I modsætning til individualismens indre moral via personlige behov, og socialismens ydre moral via undertrykkelse, så indfører humanismen et nyt begreb: Pligt. Pligt som moral betyder, at man individuelt skal tage det valg, at man frivilligt vil sine medmennesker det bedste. 

• Skabelsesberetning: Big-Bang
• Verdensbillede: Vi er Gud.
• Moral: Lykken er at gøre sine medmennesker lykkelige.

De politiske ideer opdeles i to grupper, nemlig om de giver magt/selvbestemmelse til individet, eller om de giver staten magt over individet:

Diskussion

Undersøgelsen af menneskehedens ideer leder frem til følgende konklusioner:

Delkonklusion 1: Alle ideer har fælles træk

Umiddelbart ses det, at alle ideer har følgende træk til fælles:

• Ideer fungerer som løsningsforslag på udfordringer med organisering af samfundet
• Målet er at sikre individets og fællesskabets overlevelse og lykke
• Problemerne beskrives som uomgængelige og ødelæggende vilkår, som vi skal lære at håndtere, fx vores instinkter, seksualdrift, følelser og selviskhed
• De forbedringer, som vil sikre vores lykke, beskrives som en opadgående bevægelse
• Lykken afhænger af fællesskabet

Delkonklusion 2: Alle ideer har tre elementer

Umiddelbart ses det, at alle religiøse, filosofiske, videnskabelige og politiske ideer besvarer tre spørgsmål:

1. En skabelsesberetning: Hvordan opstod livet?
2. Et verdensbillede: Hvad består vores verden af?
3. En moral: Hvad skal vi gøre for at blive lykkelige?

Det kan videre konkluderes, at vores skabelsesberetning er af afgørende betydning, for ud af den opstår vores verdensbillede. Ud af vores verdensbillede opstår til gengæld vores moral, altså forklaringen på, hvordan man bliver lykkelig.

Vores moral er af stor betydning, for det er med den i hånden, at vi forsøger at løse de problemer, som vi møder, dvs. vores politik, og det er netop, når man skal enes om politiske løsninger, at det bliver tydeligt, hvis vi har forskellige ideer.

Delkonklusion 3: De fire grundideer

Ideerne kan opdeles efter to dimensioner:

1. Tildeler de magt til en institution eller til individet?
2. Udøves magten for egen eller fællesskabets skyld?

De to dimensioner giver fire paradigmer:

De fire paradigmer kan med henvisning til ideernes kronologi samt til sociologien og ledelsesteorien sættes i rækkefølge og viser nu en udvikling med fire grundideer.

Delkonklusion 4: De tre kriser

Det er en gennemgående forståelse, at ideer har deres begrænsninger, men også at nye ideer fører til vækst. En gennemgående forståelse er også, at udskiftningen af ideerne er en fælles opgave.

Med henvisning til en historisk forståelse, til Kierkegaards stadielære, til Marx’ sociologiske teori og til ledelsesvidenskaben kan der udpeges tre kriser

• Anarkismens krise
  • Befolkningenstilvæksten og menneskets effektive jagtmetoder har ført til mangel på ressourcer
    • Løsning: Agerbrug, hvilket stiller krav om fred, organisering, vidensdeling, høst, opbevaring, ejerskab og handel
• Arkismens krise
  • Krisen de arkistiske samfund består af flere kriser: 1) Eksterne sammenstød med tilstødende folk, 2) organiseringen er blevet for omfattende, ineffektiv og tabsgivende, og 3) interne magtkampe og utilfredshed, som samlet set fører til mangel på ressourcer
    • Løsning: Decentralisering af magten, dvs. konstituering af borgerrettigheder, hvorved der give plads til individuel foretagsomhed
• Individualismens krise
  • Krisen i individernes frie udfoldelse består af flere kriser: 1) Mangel på arbejdskraft, 2) mangel på aftagere/publikum og 3) mangel på respekt for natur og folk, herunder at man i stadig højere grad fjerner sig fra naturen for at kunne definere sig selv som unik og for at kunne opdyrke nye markeder.
    • Løsning: Uselviskhed, hvor man “glemmer sig selv”, og forpligter sig til at arbejde og leve for andres vel.

Konklusion: En ny videnskab: Ideologien

Hvis man ser på lighederne i menneskehedens mange ideer, så kommer man frem til de fire delkonklusioner. På den baggrund kan man påstå, at vores forskellige ideer blot er variationer over en fælles “ur-idé, og at vi vil have det samme, nemlig overlevelse og lykke, herunder at kunne navigere sikkert udenom ødelæggende fænomener som selviskhed og ukontrolleret kønsdrift.

Ser man derimod på forskellene i vores ideer, så får man øje på en udvikling, som viser en sammenhæng mellem ideerne og samfundenes udvikling. Bogens præmis er Platons forståelse af sammenhængen mellem idé og fænomen / virkelighed / realitet, og på den baggrund kan det konkluderes, at der er grundlag for at formulere en ny videnskab, nemlig Ideologien.

Ideologien påstår således, at vi som mennesker lever på et udviklingstrin, at vi kommer i krise, og at vi, hvis vi formår at finde en bedre idé, udvikler os op på et højere trin. Samlet set påstår ideologien, at vi grundlæggende kan leve efter fire forskellige ideer, og at vi undervejs i vores udvikling skal igennem tre forskellige kriser.

Ideologien kan illustreres i en model:

Da ideologien er en slags “meta-idé” eller en essens af alle menneskehedens mange ideer, så er ideologien også svaret på undersøgelsens spørgsmål: “Hvordan hjælper vi hinanden med at ændre vores vilkår til det bedre?”

Svaret er, at skal enes om, at vi udvikler os mod at blive mennesker.

Perspektiver

Nærværende undersøgelse tog udgangspunkt i ønsket om at finde en måde, hvorpå vi kan skabe gensidigt bedre vilkår for hinanden, og konklusionen er, at vi skal lærer af ideologien og konkret ændre vores ideer til humanisme. Vi står derfor nu med et nyt spørgsmål: Hvordan udbreder vi denne forståelse, og hvorfor er den ikke allerede udbredt?

I forlængelse af undersøgelsens egen konklusion, så må den manglende udbredelse skyldes manglende udvikling. Det kan imidlertid ikke handle om, at humanismen ikke skulle være blevet opfundet før nu, for både Kristendommen, Islam og Buddhisme samt FN’s Menneskerettighedskonvention rummer netop medmenneskelighed og tilgivelse, så årsagen må være, at personer på lavere udviklingstrin ser en fordel for dem selv i at fastholde deres virkelighed, fx:

1. Undervejs som videnskaberne i middelalderen udfordrede den katolske kirkes position, blev videnskabsfolk, herunder almindelige mennesker, som forsøgte sig med lægekunsten, udråbt som hekse og brændt på bålet.
2. Undervejs som nye befolkningsgrupper krævede individuelle rettigheder, fx arbejdere, som krævede retten til at forsamles og til at organisere sig, blev ledere for den slags organisationer tæsket og fængslet, fx Louis Pio i Danmark, Mandela i Sydafrika, Victor Jara i Chile, Che Guevara, fagforeningsfolk under Franco i Italien og under McCarthy i USA og mange, mange tusinder mindre prominente personer, som blot er forsvundet.
3. Undervejs som nye politiske ideer vandt flertal, blev sådanne lande udsat for militærkup, fx som foranstaltet af USA i Chile, Iran, Pakistan, Syrien, Libyen, Afghanistan, Nicaragua og og og…
4. Undervejs som en stadig bredere folkelig samtale blev mulig via sociale medier, har ”nogen” formået at censurere disse medier, fx forbuddet mod at omtale den globale Corona-strategi negativt eller blokeringen af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump fra Twitter.

Udbredelsen af humanismen må altså betragte som en fakkel, som med livet som indsats bæres videre af dem, som kan og tør.

Humanisme

For at give denne undersøgelse den vidtrækkende konsekvens, som er dens hensigt, og som er konsekvensen af formuleringen af ideologien, så følger her en definition af humanismen:

• Skabelsesberetning: Intet var, men Intetet delte sig i lys og mørke, udad og indad og i bevægelse og hvile, og derudaf opstod alt.
• Verdensbillede: Alt er ét med alt, vi er ét med alt omkring os, og alt, hvad vi ser og oplever, er en del af os selv.
• Moral: Vi bliver lykkelige af at hjælpe hinanden, for det er os selv, som vi hjælper, og i alle møder skal vi handle med kærlighed, tolerance og ærlighed. Vi har pligt til at skabe dialog, så vi sammen kan skabe fred, velstand og hygge.

Realiseringen af humanismen vil skabe en verden, hvor de få humanister vil se de mange “dyr”, “folk” og “individer” i sig selv og bære over med dem, deres drifter, vold og vildfarelser. De vil ranke deres rygge og mindes FN’s Menneskerettighedskonvention:

”De i denne konvention deltagende stater … erkender, at det er det enkelte menneskes skyldighed, i kraft af dets forpligtelser over for sine medmennesker og overfor det samfund, som det tilhører, at søge de i denne konvention anerkendte rettigheder fremmet og overholdt…”

Slut.